Vi bringer dig tættere på de danske håndboldspillere

Storklub kontra udviklingsklub for unge spillere

Hej alle sammen

Mit navn er Rasmus Boysen, jeg er 21 år, og har netop afsluttet min ottende sæson i Skjern Håndbold. Håndbold er en stor del af mit liv, og jeg har meget på hjerte hvad angår håndbolden. Derfor har jeg, efter forespørgsel fra ihandball.dk, indvilget i at komme med jævnlige blogindlæg, hvor jeg vil komme med mine synspunkter og holdninger, når det gælder håndbold.

Personligt mener jeg, at der mangler en dybdegående håndboldblog i Danmark, og mit mål er, at denne blog vil udvikle sig til at blive kendt som en sådan. Det er ingen hemmelighed, at jeg til tider kan være ekstremt nørdet inden for faget, og det her bliver en blog for folk, der, ligesom mig, kan lide den nørdede, dybdegående side af sporten.

Unge spillere med ambitioner

Mit første blogindlæg handler om problemstillingen for unge spillere, der skal vælge hvilken klub, de skal formes som håndboldspillere i. Valget står mellem:

  • Storklub kontra udviklingsklub?
  • Træningsmiljø kontra spilletid?

Skal den unge spiller vælge at træne med de bedste uge efter uge, sidde på bænken i kampene og spille på klubbens 2. hold, – eller skal de ”flyve tidligt fra reden” og få masser af spilletid i en mindre professionel klub, med et træningsmiljø som måske ikke matcher storklubbens?

 

Foto: Skjern Håndbold

Foto: Skjern Håndbold

Mine egne overvejelser

Jeg har selv været igennem mange overvejelser, og jeg har helt sikkert ikke nogen facitliste hvad angår klubvalg. Jeg vil alligevel forsøge at give et indblik i, hvilke tanker jeg har gjort mig, og hvad fordelene og ulemperne i de forskellige klubber kan være. Det er uden tvivl forskelligt fra spiller til spiller, hvad der er det rigtige valg – alt afhængigt af hvor vigtigt det er for spilleren at få spilletid, at være i et godt træningsmiljø, at blive målt med de bedste og lignende, som kan påvirke spillerens udvikling.

Hvis vi tager mig selv som eksempel, har jeg på flere tidspunkter, i min tid i Skjern Håndbold, været i tvivl om, hvad der har været bedst for mig og hvad mit næste ”step” skulle være: storklub med fremragende træningsmiljø, men uden den store spilletid, eller en mindre klub, som kunne tilbyde mig spilletid, men måske ikke holdte samme høje niveau træningsmæssigt.

Der er ingen tvivl om, at hvis man ser bort fra i år, har Skjern Håndbold været det rigtige valg for mig. Jeg har udviklet mig ekstremt meget af at træne med – og lære af de bedste. Kombinationen af at træne godt og kunne få lov til at spille fuld tid på klubbens andethold i 2. division var et perfekt match for mig. Et match, som jeg ikke kunne have opnået i ret mange andre klubber. Det gav også pote i form af, at jeg blev udtaget til U21-landsholdet, og fik nogle erfaringer og oplevelser, som har udviklet mig. Jeg var i mine to første år ekstremt tålmodig hvad angår spilletid på ligaholdet. Jeg har været indstillet på fra start, at når man er i en resultatorienteret topklub, er der lang vej til spilletid.

Da min første kontrakt løb ud, og jeg skulle genforhandle med Skjern Håndbold inden indeværende sæson, var både jeg og klubben tilfredse med min udvikling. Jeg var dog meget i tvivl om, hvad mit næste ”step” skulle være for at fortsætte min udvikling, hvilket jeg ikke lagde skjul på. Jeg overvejede, om det var på tide for mig at komme ud i en mindre klub og få mere spilletid, men jeg vidste også, at chancerne for spilletid i Skjern Håndbold, specielt i forsvaret, blev større, og at jeg stadig havde en hvis tålmodighed hvad angik spilletid.

På plussiden var det gode træningsmiljø, muligheden for at komme ud i Europa og spille, samt lovning på mere spilletid og en større rolle forsvarsmæssigt. På minussiden var risikoen for manglende spilletid og tålmodighed.

For mig var der flest plusser, og derfor valgte jeg at tage et år mere i Skjern. Det startede også meget godt. Grundet et par skader fik jeg i de første par kampe meget spilletid og gjorde det godt, men som sæsonen skred frem, og blandt andre Daniel Svensson kom tilbage på fuldt blus, måtte jeg se mig henstillet til bænken. Det respekterede og respekterer jeg fuldt ud, da jeg hele tiden har vidst, at det var en risiko ved at spille i en storklub. Men for første gang blev jeg frustreret og følte mig utålmodig pga. manglende spilletid. Man kommer altid til et sted i sin karriere, hvor man har brug for at prøve noget nyt, og fra det tidspunkt vidste jeg, at jeg skulle videre til et sted, hvor jeg kunne få lov til at spille og ”stå på egne ben”.

Havde det været bedre at skifte til en klub med mulighed for mere spilletid? Og kunne jeg have forudset, at det havde været bedre for min udvikling? Nok ikke. Det er i mine øjne derfor, at problemstillingen er så svær. Der findes ingen facitliste. Jeg har spillet med spillere, der udviklingsmæssigt er gået i stå efter et skifte til en mindre klub med mere spilletid, men med et ikke lige så godt træningsmiljø som spilleren er vant til. Og jeg har set spillere udvikle sig eksplosivt, fordi de forlod en storklub og fik spilletid. For nogle spillere i det stadie er et træningsmiljø altafgørende for deres videre udvikling, mens andre spillere har behov for spilletid og ansvar. Det vigtigste er, at du, hvis du står i samme situation, som jeg har gjort, gør dig nogle tanker om, hvad der er vigtigst for dig og din udvikling.

Valget faldt på 1. divisionshåndbold i Tønder

Det føler jeg, at jeg nu har fundet ud af. Næste sæson står på 1.divisionshåndbold i Tønder. Hvorfor Tønder, har mange spurgt? Jeg har haft mulighed for større og mindre klubber i ind- og udland, men det vigtigste for mig, da min agent og jeg begyndte at søge efter en ny klub, var, at komme til et sted, hvor jeg kunne få en stor rolle i begge ender af banen. Dernæst var det vigtigt at finde en træner, som troede på mig, ligesom et træningsmiljø med en god blanding af unge, talentfulde og ambitiøse spillere samt ældre rutinerede spillere, som kan lære fra sig, var essentielt. Alt dette føler jeg, at jeg har fundet i Tønder.

Tak for denne gang
/Rasmus Boysen

Rasmus Boysen