Vi bringer dig tættere på de danske håndboldspillere

Maj Madness

Maj er min yndlingsmåned. Maj er en stor propaganda for klubhåndbolden. Samtlige af de store mesterskaber afgøres, og toppen af kransekagen får vi så i denne weekend, hvor 20.000 tilskuere samles til Champions League Final4 i Lanxess Arena i Köln.

Köln, 30.05.2014, 22.05: Jeg sidder netop nu på mit hotelværelse i centrum af Köln efter en lang dagrejse på over 700 kilometer. Min far og Jeg har for vane at tage til store håndboldbegivenheder sammen, så da jeg fik muligheden for at invitere ham med til Köln, kunne det ikke være anderledes. Vi har tidligere både været til slutrunder i Serbien, Østrig og Sverige, men det her er noget andet. Jeg var hernede i 2010. Det var første gang, at EHF afholdte Final4, og allerede dengang var det et kæmpe event. Tyskerne har styr på det, når det handler om at arrangere store begivenheder. Der er tænkt på det hele, og Lanxess Arena danner en fantastisk ramme om klubhåndboldens største begivenhed. Derfor glæder jeg mig også til at se, hvilken udvikling Final4 har taget siden sidst.

Vi ankom i dag(i går, red.) lidt i 20.00 til Lanxess Arena. Her summede det allerede af liv. Siden jeg var har sidst, har man nemlig indført et nyt tiltag. En “åbningsfest” af eventet. Fansene fra de forskellige hold mødes, der er live musik, man har mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer og meget mere. Ligeledes stiller spillerne fra de fire forskellige klubber op til autografskrivning og fotos med fansene. Og de giver sig tid. Noget man må beundre, og gør håndbolden unik i forhold til andre og større sportsgrene. Hvad er eksempelvis chancen for, at Cristiano Ronaldo og co. dagen inden en Champions League-semifinale ville have stillet op på samme måde? Den er ikke til stede. Men håndbolden er tættere på fansene, og spillerne er meget mere tilgængelige. Det synes jeg er fedt.

Der er rigtig mange danskere i Köln. Det var der også i 2010. Men jeg har fornemmelsen af, at der i år er flere. Det er forståeligt, at flere danskere har fundet vej, for det er et kæmpe event, som en håndboldelsker skal opleve. Husk billetterne til næste års Final4 sættes til salg på mandag. Man skal være hurtigt ude!

Til det sportslige. Alle fire hold, der har kvalificeret sig, har klassespiller på alle pladser, men alligevel er der i mine øjne niveauforskel på papiret.

Første kamp er den på papiret mest jævnbyrdige. De ungarske mestre fra MKB-MVM Veszprem møder THW Kiel. Veszprem er debutanter ved Final4, og røg sidste år ud i kvartfinalen mod netop THW Kiel i to meget omdiskuterede opgør, hvor ungarerne efterfølgende mente, at THW Kiel havde fået lige lovligt med hjælp fra dommerne. Derfor er det uden tvivl revanchelyst i luften. Veszprem klinger måske ikke lige så hult i de fleste håndboldelskeres øre som THW Kiel. Men tag ikke fejl. Deres mandskab er på papiret et af verdens stærkeste. Særligt har deres defensiv imponeret mig enormt i år. Fireblokken fra højre mod venstre med Laszlo Nagy, Mirsad Terzic, Timuzsin Schuch (kåret til årets forsvarsspiller i ChL) og Renato Sulic er frygtindgydende. Inde bagved står en af verdens allerbedste målmænd i form af Mirko Alilovic. Veszprem har i mine øjne haft verdens bedste defensiv i år. Angreb kan vinde kampe, men forsvar vinder mesterskaber. Det er nu ikke fordi, Veszprem ikke fungerer angrebsmæssigt. Den spanske træner, Carlos Ortega, har bygget offensiven op omkring den lille lynhurtige spanske playmaker, Chema Rodriguez, som fodrer storskytterne Momir Ilic (tidligere THW Kiel) og Laszlo Nagy.

Modstanderne fra THW Kiel har i forhold til Veszprem haft en anderledes hård og ujævn sæson. De fire profiler fra sidste sæson Narcisse, Ilic, Ahlm og Omeyer er væk, og i stedet har nordtyskerne måttet starte forfra. Man råder dog stadigvæk over et omend meget slagkraftigt hold med Filip Jicha og Marko Vujin på hver sin back som de bærende kræfter. Udover det har andre spillere taget mere ansvar. Særligt danske René Toft Hansen og holdets anden stregspiller Patrick Wiencik har leveret store præstationer i denne sæson. De danner grundstammen i forsvaret. Kontramaskinen med Sigurdsson/Klein og Ekberg/Sprenger kører også som smurt. Anderledes svært har det svenske målmandspar Sjöstrand/Palicka haft det. Omeyers har været svær at erstatte, og ingen af dem har vist det niveau, som franskmanden havde. Tunesiske Jalouz (som er første afrikaner i Final4) ligner et fejlkøb, og spilfordelerne Palmarsson og Lauge har på skift døjet med skader. Alligevel er Kiel bare Kiel. På trods af en svær sæson står man med det tyske mesterskab, og er en fifty-fifty-kamp fra at nå Champions League-finalen – typisk Kiel. De er altid med, hvor det sker.

Jeg ser kampen som værende fifty-fifty. Begge hold har en verdensklasse start-7’er, men jeg synes Veszprems hold er bredere. Ydermere har Veszprems målmænd, Mirko Alilovic og Nandor Fazekas, højere klasse end THW Kiels, Sjöstrand og Palicka, hvilket meget vel kan gå hen og få afgørende betydning. Omvendt sidder der på Kiels bænk verdens måske bedste taktiker. Alt ære og respekt for Veszprems Carlos Ortega, men Alfred Gislason i Kiel har ofte vendt faretruende nederlag til sejre på forunderlig vis. Der har op til weekenden været meget snak om Filip Jicha og Aron Palmarssons skader. Det vides endnu ikke, om de spiller. Mon ikke de gør et forsøg, men særligt Palmarssons knæ ser ikke for godt ud. Det kan afgøre semifinalen, hvis de ikke er med for fuld blus.

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder med ungarerne. Jeg synes, det er fedt, at der er et “øst-supplement” til den som oftest vestlige dominans i klubhåndbolden, og her er Veszprem altid garante. Udover det har de nogle fantastiske fans, som man kun kan beundre for deres medlevende engagement.

I den anden semifinale mødes to hold, der ikke har mødt hinanden i international sammenhæng siden 2007: Flensborg og FC Barcelona. Flensborg-Handewitt anses af mange som værende Final4’s underdogs, og levnes ikke mange chancer mod mægtige FC Barcelona. Alligevel skal man huske på, at man sagde det samme om HSV Handball i sidste sæson. De endte som bekendt med at gå hele vejen. Flensborg kvalificerede sig kun med nød og næppe til Final4. I en heksekedel i Boris Trajkovski Hallen i Skopje scorede Anders Eggert iskoldt på straffe med 10 sekunder igen, og Flensborg gik videre på flest udebanemål. Jeg ser heller ikke Flensborg have de store chancer mod FC Barcelona. Hvis nordtyskerne skal have en chance, skal forsvaret og målmand Mattias Andersson have en af sine helt store dage. Dette skulle også gerne give Flensborg en række lette kontramål, da de i stationært angrebsspil 6 mod 6, uden de helt store skytter, får det svært. Her lever nordtyskerne mere på det hurtige sammenspil mellem blandt andre Thomas Mogensen, Steffen Weinhold og Holger Glandorff, ligesom den unge Jim Gottfridsson, der har imponeret i år, praktiserer hurtigt angrebsspil. Flensborg kan på mange måder sammenlignes lidt med Rhein-Neckar Löwen. De spiller lidt på samme præmisser. Rhein-Neckar Löwen gav FC Barcelona store problemer i kvartfinalerne, og kan Flensborg finde nogle af de dyder frem, har de en chance for at drille katalanerne.

Mens man hos Flensborg ikke kan finde de store skytter, er det en helt anden sag, når snakken falder på dette års helt store favoritter, FC Barcelona. Xavi Pascual kan mønstre en bagkæde med Rutenka, Karabatic og Kiril Lazarov, der af flere tidligere topspillere er blevet nævnt som den måske bedste bagkæde i klubhåndboldens historie. Det er svært at nævne én spiller fra Barcelona, man skal holde et vågent øje med, men franske Nikola Karabatic har været ustyrlig i år. Efter betting-skandalen, har han lignet en spiller, som igen vil bevise, at han er verdens bedste. Han kommer med en utrolig fysik, og hvis Flensborg skal have en chance, skal de have bremset ham. Jeg har glædet mig i flere uger til at se ham komme i sine “rades”, så rygterne om hans skader irriterer mig. Lad os for håndboldens skyld håbe, at han kaster sin glans over weekenden. Ligeledes er en af verdens bedste målmænd, Arpad Sterbik, tvivlsom. Man har dog en fantastisk erstatning i Danijel Saric.

FC Barcelona kan ikke komme uden om at de er storfavoritter. Også selvom Nikola Karabatic eller Arpad Sterbik mod forventning ikke skulle blive klarmeldt. Jeg tror, at Barca kampen igennem vil komme med et kæmpe tryk. Qua deres bredde bør det give dem et fordelagtigt udgangspunkt til anden halvleg. Flensborg vil formegentlig følge med et godt stykke ind i anden halvleg, men deres manglende bredde vil højst sandsynligt blive udslagsgivende hen mod slutningen. Et drømmescenarie for FC Barcelona vil være, hvis de kan spare kræfter i 2. halvleg, så de vil naturligvis gøre alt for at afgøre kampen hurtigst muligt.

FINAL4 - thumb


Nu hedder dette blogindlæg jo “Maj Madness”, så det skal ikke kun handle om Champions League Final4 i Köln.

I Danmark blev det som bekendt KIF Kolding København, der løb med mesterskabet. Fuldt fortjent. Man må bare tage hatten af for det arbejde, som der på trods af skader, er lavet. Jeg hæfter mig ved mange ting i årets turnering, men særligt ved, at slutspillet var mere spændende og intenst end tidligere. I en tid med meget snak om strukturændring, er det da befriende. Flere snakker også om det faldende spillemæssige niveau. Det kan der måske være noget om, men jeg hæfter mig mere ved, at der bliver spillet mere internationalt – mere fysisk – hvilket, jeg synes, er en positiv udvikling.

I Frankrig fandt vi måske årets største sensation. Dunkerque, som vi i Skjern mødte forrige år i EHF Cup’en, og som har den tidligere BSV-spiller Esben Lie Hansen på holdkortet, vandt meget overraskende mesterskabet foran kæmperne Paris Saint Germain og Montpellier. Uden de store profiler, men med et sammentømret mandskab, har træner Patrick Cazal, som selv har en lang og flot karriere som spiller, i den grad fået det optimale ud af tingene. Omvendt må man sige, at særligt Paris har storskuffet. Kun med nød og næppe kvalificerede de sig i sidste runde til Champions League grundet et Montpellier-nederlag ude mod Chambery.

I Tyskland fik man den vildeste og mest spændende finalerunde, som man kunne tænke sig. Rhein-Neckar Löwen og THW Kiel lå side om side med 57 point, så hvis begge holdene vandt deres respektive kampe, skulle det afgøres på målscore! Her var Löwen foran med 7 mål inden sidste runde.

THW Kiel vandt som bekendt mesterskabet med +2 i målscore, efter de havde kørt Füchse Berlin over med 14 mål, og Rhein-Neckar Löwen kun formåede at slå Gummersbach med 5. Efterfølgende har der både været kritik og ros ovenpå den spændende afslutning, og flere og flere ønsker slutspil indført i Bundesligaen.

For andet år i træk afholdtes EHF Cup’en med gruppespil, kvartfinaler og Final4 – i år i Berlin. Jeg havde selv fornøjelsen af at være med i turneringen – desværre kun til og med gruppespillet – men det er virkelig en turnering, som er inde i en rivende udvikling. Der er rigtig mange stærke hold med, som sagtens kan måle sig med hold fra Champions League. Final4 bestod af hjemmeholdet Füchse Berlin, ungarske Pick Szeged, franske Montpellier og rumænske Constanta. Noget overraskende formåede Juan Carlos Pastors ungarske tropper, at trække det længste strå både i semifinalen mod et skadesplaget Berlin-hold og i finalen mod favoritterne fra Montpellier.
Ungarsk håndbold er i den grad på vej frem, og et vildt scenarie er, at de nu, med Veszprem-sejr i Köln, kan opnå at vinde kvindernes – (Györ) og mændenes Champions League samt EHF Cup’ens Final4. Alle hold er i øvrigt ledet af spanske trænere.

Den tyske pokalturnerings Final4 blev også afgjort i maj. Med deltagelse af Frisch Auf! Göppingen, Flensburg-Handewitt, Füchse Berlin og hjemmeholdet HSV Handball var der, i en som altid til dette stævne udsolgt 02 World, lagt op til den helt store fest. Frisch Auf! Göppingen hængte længe på Berlin i den første semifinale, men Berlinerne viste sig til sidst for stærke. I den anden semifinale var det anderledes spændende, men Flensburg-Handewitt vandt en drabelig tæt kamp. I finalen startede Flensborg som lyn og torden, og kom langt foran, men semifinalen havde tæret mindst på Füchse Berlins kræfter. En flyvende Iker Romero kunne til sidst sikre hovedstadsklubbens første titel nogensinde.

Mesterskabet er bl.a. også blevet afgjort i Polen (Vive Kielces 11. mesterskab), Slovenien (Celjes 18. mesterskab), Sverige (Alingsås’ 2. mesterskab), Norge (Elverums 5. mesterskab), Rusland (Chehovski Medwedis 13. mesterskab), Ungarn (MKB-MVM Veszpréms 21. mesterskab) og Kroatien (Zagrebs 23. mesterskab).

Nu vil jeg sørge for at blive udhvilet. Jeg ved ikke, om der kommer endnu en blog i løbet af weekenden, men mandag vil jeg i al fald følge op på weekenden.

Vi skrives

/Rasmus Boysen

Rasmus Boysen