Vi bringer dig tættere på de danske håndboldspillere

Matchfixing – en spillers synspunkter

Mangt og meget er sagt og skrevet om ”matchfixing-episoden”, hvor Bjerringbro-Silkeborgs spillere gav 15.000 kroner til SønderjyskE’s bødekasse, efter sønderjyderne slog Skanderborg i grundspillets sidste kamp, og derved sikrede, at den sidste slutspilsplads gik til BSV. Eksperter og fans samt trænere og ledelse fra de tre involverede klubber er kommet med deres statement. Derimod har det været begrænset med udsagn fra spillere. Følgende er mit syn på hele ”bødekasse-gaten”.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det, som er foregået, både er forkert, imod reglerne og torskedumt. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Det ved spillerne i både BSV og SønderjyskE – og det ved resten af håndbolddanmark. Sket er sket, og hvad det skal betyde for de to respektive hold, ved jeg ikke. Spillerne ved godt, at de har begået en fejltagelse, og de har i den grad måttet tage skraldet for det de seneste par dage – gennem medierne og gennem skideballer fra diverse ledere i klubberne. Spørgsmålet er, om det er straf nok? Det må den rette instans tage stilling til.

Hvad jeg har en mening om, er til gengæld det latterlige matchfixing-begreb. Hverken Bjerringbro-Silkeborg eller SønderjyskE har fixet en match. Jeg ved godt, at det, de har gjort, går ind under DIF’s regelbestemmelse omkring matchfixing, men i denne her henseende er dette begreb fuldstændig misvisende. Som tidlige nævnt er jeg også med på, at det, de har gjort, er forkert. Men det er ikke matchfixing.

Og hvorfor er det så ikke det? Hverken Bjerringbro-Silkeborgs eller SønderjyskE’s spillere, har haft til hensigt, at fixe kampens resultat. Havde BSV udlovet 15.000 til Skanderborgs bødekasse for et nederlag, havde vi haft en helt anden – og langt alvorligere – sag, da de derved havde forsøgt at få Skanderborg til at tabe. I min optik har de 15.000, som BSV gav til SønderjyskE for en sejr, på ingen måde haft indvirkning på kampens resultat. Derfor irriterer det mig grænseløst, at man har mulighed for at få en anden opfattelse, fordi matchfixing-begrebet bruges. Folk, som ikke sætter sig ordenligt ind i sagen, vil få opfattelsen af, at pengene mellem BSV og SønderjyskE har haft indflydelse på kampen. Jeg har allerede talt med flere omkring sagen, som havde fået denne opfattelse, og det giver klubberne, spillerne og dansk håndbold i det hele taget et blakket ry.

Jeg ved ikke, hvilket begreb man skal bruge om sådanne sager, men ”matchfixing” er i al fald misvisende og direkte forkert.

Jeg har diskuteret med flere, hvad de 15.000 kroner, som BSV udlovede til SønderjyskE, har haft af betydning for kampen i Skansen mellem sidstnævnte og Skanderborg. Der er dem, som mener, at det giver et incitament (penge) for SønderjyskE til at vinde kampen. SønderjyskE var inden kampen sikret deltagelse i slutspillet, og havde derfor ikke noget resultatmæssigt at spille for. Det argument køber jeg ikke. Det kan godt være, jeg på dette område er naiv, men for mig er det irrelevant, om jeg spiller mod Skive eller Kolding i en kamp der er ligegyldig eller ekstrem vigtig. Jeg vil vinde for en hver pris HVER GANG. Og jeg er af den overbevisning, at alle professionelle sportsmænd har det sådan. Naivt? Måske. Men i mine øjne gav BSV ikke SønderjyskE noget at spille for. For det havde de allerede. Æren. Ydermere spillede de på hjemmebane i en udsolgt Skansen. Hvis det ikke kan sætte et hold op, hvad kan så?

Sagen er hverken god for de indblandede klubber eller dansk håndbold. Jeg synes dog, man skal passe på med, at gøre det værre end det er. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om lignende tilfælde, hvor spillerne i en klub på denne måde har udlovet penge til en anden, men tankegangen er langt fra ny. I de lavere rækker kan det ske, at et par kasser øl ryger i bødekassen, hvis man eksempelvis redder et hold fra nedrykning. Det sker, og det ved folk i miljøet godt. Forhåbentligt kan denne sag være med til at sætte en stopper for noget sådant. For det første fordi det er usportsligt, men også fordi det alligevel ikke øger præstationen.

/Rasmus Boysen

Rasmus Boysen