Vi bringer dig tættere på de danske håndboldspillere

Comeback – charmen ved håndbold

0-11 er håndboldens farligste føring. I søndags spillede jeg en kamp, med det vel nok mærkeligste spilforløb, som jeg nogensinde har været med til. Vi, TM Tønder, lavede et comeback, som jeg ikke kan huske magen til. Derfor har jeg valgt at kigge lidt på nogle af de største comebacks i håndbolden, som jeg husker dem.

Men først lidt om den famøse kamp. Her får i mit syn på tingene, og kan læse lidt om, hvad der gik gennem mit hoved kampen igennem.

Kampen var min første kamp i min nye klub, TM Tønder, i 1. division. Vi tog imod Team Sydhavsøerne, der var millimeter fra oprykning i sidste sæson, og som af mange regnes som en af storfavoritterne i dette års 1. division.

Inden kampen vidste vi ikke helt, hvor vi stod som hold. Vi er rigtig mange nye spillere i Tønder, og har ligeledes en ny trænerkonstellation. Derudover er vi et hold med mange unge og uprøvede spillere. Det var derfor som at få kylet en spand koldt vand i hovedet, da vi ret hurtigt kom bagud 0-5. Og det blev 0-8. Ja, det blev faktisk 0-11, inden vi endelig efter 17(!) minutter fik bolden ind bag Sydhavsøernes skræmmende 3-2-1-forsvar og en stærkt spillende målmand, Nicolai Frejlev.

Det var ikke en gang sådan, at vi brændte mange chancer. På de 17 minutter kom vi frem til to rigtige store chancer, men resten af tiden kom vi knap nok til skud. Alt, vi havde trænet på, fungerede ikke, og Team Sydhavsøerne var i fuld kontrol, havde momentum, og straffede samtlige af vores fejl.

Hvorfor vi fik en så miserabel start, og hvorfor de ting, vi havde trænet på ikke fungerede, er svært at sige. Vi er som tidligere nævnt et nyt hold med mange unge spillere, der er inde i en lang proces, og det kan være en mulig grund til at korthuset krakelerede.

Jeg tror aldrig, jeg har været med til at komme bagud 0-11, og jeg kan, for at være helt ærlig, ikke huske, hvad der gik gennem hovedet på mig, andet end at jeg tænkte, at det her simpelthen måtte være løgn. Jeg nåede på det tidspunkt ikke en gang at overveje, om vi kunne komme tilbage i kampen. Det handlede om at komme på tavlen og kæmpe røven ud af bukserne.

Alligevel formåede vi at komme til pause ”kun” bagud 9-14. Det sidste kvarter i 1. halvleg skiftede vi forsvarsformation til 5-1, og det fik lukket ned for deres hurtige angrebsspil. Samtidig fik vi presset dem 2. bølgen, hvor de skiftede ud, og fik derigennem nogle nemme mål.

Det var altså med en ret god fornemmelse, at vi gik til pausen. Forskellen på at være bagud 0-11 og at være bagud med 5 har enorm betydning for, om man har tro på tingene eller ej. Der var derfor også positiv stemning i omklædningsrummet på trods af den katastrofale start.

De første fem minutter af anden halvleg ændrede momentum sig med 180 grader. Vi havde i pausen talt om, at vi skulle være tålmodige, og ikke tro at de fem mål blev hentet på fem minutter, men det var faktisk, på trods af vi ikke forhastede os, lige præcis hvad der skete. Vores 6-0-forsvar stod tæt på perfekt, og vores målmand, Emil Tellerup, tog for alvor fra. Derudover tog Sydhavsøerne nogle dumme udvisninger, og vi fik løbet med dem. Så efter fem minutter af anden halvleg var stillingen 14-14. Vi kommer senere foran med fire, men til slut er kampen helt lige, og kun en dobbeltredning fra Tellerup sørgede for, vi fik de to point.

Kampens forløb er i mine øjne en af de ting, der gør håndbolden til en fantastisk sportsgren. Momentum og at have teten/tur i den kan vende den mest afgjorte håndboldkamp på hovedet, og det var det, vi var vidne til i Tønderhallen i søndags. Det er virkelig tankevækkende, hvor hurtigt det ofte går i sådanne kampe. Man får altid en chance for at komme tilbage i en kamp, og i det her tilfælde greb vi den.

Men det er stadig ikke helt gået op for mig efterfølgende, hvordan vi kunne komme bagud 0-11, og hvordan vi fik vendt kampen rundt og til sidst vandt 25-24. Jeg tror, det er en blanding af mange ting, der gik op i en højere enhed.

Comeback

Rasmus Boysen #6 Foto: TM Tønder

Jeg har kigget lidt på diverse comebacks, i kampe som jeg enten har været med i eller overværet, og har lavet en Top 5:

5. Skjern – Team Tvis Holstebro, bronzekamp, sæsonen 2013/14 Et minde, der gør rigtig ondt, når man er Skjern-dreng. Efter et snævert nederlag i Gråkjær Arena i Holstebro og oven på det skuffende semifinalenederlag til Aalborg, hvor drømmen om guldet glippede, skulle bronzen sikres i Skjern Bank Arena. Alt gik planmæssigt. Vi førte 15-8 ved pausen, var foran 17-10 efter 40 minutter, men så vendte det berømte momentum rundt, og Holstebro fik fuldstændig teten. I de sidste 20 minutter formåede vi kun at score 2 gange, og da Team Tvis Holstebro lavede 11, blev det til et samlet nederlag på 52-49 i min hidtil sidste kamp for Skjern Håndbold. Av!

4. Skjern – Team Tvis Holstebro, turneringskamp i Boxen i Herning, sæsonen 2013/14 Det var nogle underlige opgør, vi spillede mod TTH i sidste sæson. Efter et rigtig fint efterår for os i Skjern Håndbold med masser af point, ventede det drabelige lokalopgør d. 9. november, som var flyttet til Jyske Bank Boxen i Herning. Nok en gang irriterede Klavs Bruun Jørgensens offensive forsvar os, og vi var nede hele 11-18 i starten af anden halvleg, men så vendte momentum. Det var dog først til sidst, vi kom helt op. Vi udlignede med 30 sekunder tilbage af kampen, og da TTH i det efterfølgende angreb missede, kunne Thomas Klitgaard afgøre løjerne i sidste sekund til slutresultat 25-24. Du kan se den vanvittige afgørelse i slow ved at klikke her.

3. TM Tønder – Team Sydhavsøerne, turneringskamp i 1. division i Tønderhallen Kampen har du læst om. At være bagud 0-11 og ende med at vinde. Det sker nok ikke igen lige foreløbig.

2. Flensburg-Handewitt – FC Barcelona, Final4-semifinale, Lanxess Arena, Köln, sæsonen 2013/14 Jeg har tidligere på bloggen beskrevet turen til Final4 i Köln, som min far og jeg tog på i slutningen af sidste sæson. Det var nogle voldsomt fede kampe, og kulissen var fantastisk. I semifinalen mellem Flensborg og mægtige Barcelona troede vi, det var afgjort, da FC Barcelona var på bolden foran med 6 mål og en mand i overtal med 8 minutter igen. Men Vranjes og co. ville det anderledes. Han skiftede de bundrutinerede danske fløjspillere Anders Eggert og Lasse Svan ud med de to uprøvede unge talenter Hampus Wanne og Bogdan Radivojevic, Søren Rasmussen tog fra i målet, og pludselig gik det stærkt. Barcelona holdt scoringspause i 9 minutter, og hallen eksploderede, da Holger Glandorf i sidste sekund scorede til 32-32. Resten er historie, og Flensborg endte med at vinde sin første Champions League-titel. At hente 6 mål på 8 minutter fortjener en tredjeplads over de kampe, som jeg har set/spillet. Du kan se hele kampen, eller bare slutningen, ved at klikke her.

1. Østrig – Island, indledende gruppekamp i Linz, EM 2010 i Østrig Man kan da ikke hente 3 mål på 50 sekunder, kan man? Jo, det kan man godt. Det var min første slutrunde som tilskuer, og jeg fik det måske vildeste comeback nogensinde at se i kampen mellem Østrig og Island. Med 1 minut igen scorer Snorri Gudjohnson til 34-37, og kampen synes afgjort. Men så tager fanden ved østrigerne, mens islændingene dummer sig som aldrig før. Se det, i min optik, største comeback nogensinde, ved at klikke her.

Der findes et hav af andre legendariske og utrolige comebacks, som kun kan ses i håndboldens verden, og det er det, der er charmen ved vores fantastiske sportsgren.

Rasmus Boysen