Vi bringer dig tættere på de danske håndboldspillere

Lysten til håndbold er tilbage hos Niels Guldborg

Sidste sæson var Niels Guldborg at finde i målet hos Skanderborg Håndbold, men i foråret – et år før kontraktudløb – valgte den 29-årige keeper at trække stikket til håndbolden. Nu er han tilbage

Af Heidi Møller Eskildsen

Da Skanderborg Håndbold 14.november spillede udekamp mod Århus Håndbold var en gammel kending tilbage på holdkortet. De grønblusede var løbet ind i store problemer på målmandsposten, hvor både Kasper Larsen og Bertram Obling er ude med skader, og med kun Karsten Nielsen tilbage måtte der ledes efter alternativer. To dage før kampen modtog den tidligere Skanderborg-keeper Niels Guldborg en sms fra cheftræner Nicolej Krickau: ”Hvordan ser det ud i dit håndboldliv?”

”Jeg blev spurgt om, jeg ville hjælpe til i kampen mod Århus. Det skulle jeg lige tænke lidt over, men inderst inde synes jeg, det var et perfekt match. Jeg ville gerne se, om der var mere håndbold i mig, og samtidigt kunne jeg hjælpe klubben. Dagen efter blev vi så enige om, at jeg skulle spille kamp om fredagen. Og det var et glædeligt gensyn. Det var fedt at se gutterne og alle omkring holdet igen,” fortæller keeperen med et smil.

Trak stikket til håndbolden

Smil og glæde er der masser af hos Niels Guldborg for tiden. Selv mener han, at lysten til håndbolden og til livet er større nu end tidligere.

”Årsagen til det er nok, at jeg har haft tid til at tænke over nogle ting i mit liv. Der var noget, som jeg skulle have styr på, inden jeg kunne give mig 100 % hen til noget andet,” fortæller Niels Guldborg, som kom til Skanderborg Håndbold i sommeren 2013 på en toårig kontrakt efter en flot sæson i Skive. Men i slutningen af sidste sæson bad han klubben om at ophæve kontrakten – et år før tid.

”Jeg valgte at trække stikket fra håndbolden, som jeg altid har elsket og som har reddet mig igennem mange dele af mit liv, for at finde tilbage til mig selv. I løbet af fire år mistede jeg nemlig begge mine forældre. Min mor havde et sygdomsforløb, så det kunne jeg ligesom bedre forholde sig til, men min far døde pludseligt sidste år i oktober.”

”Jeg blev ringet op af en af hans kollegaer, fordi han ikke var mødt op på arbejdet. Jeg var i skole, da min søster og jeg besluttede at tage hjem til min far, hvor vi fandt ham. Han var død af en aneurisme i maven. Det var jeg slet ikke beredt på i mit liv. Det var ham, jeg støttede mig op af i tykt og tyndt, og på det tidspunkt kunne jeg mærke, at håndbold fire gange i ugen foruden kamp var for meget for mig. Jeg havde brug for at finde tilbage til mig selv, komme på rette køl igen og så være noget mere sammen med min familie. Det var en god beslutning at stoppe, kan jeg mærke. Men nu begynder savnet til håndbolden, og så må jeg forholde mig til det,” fortæller Niels Guldborg.

Siden stoppet i Skanderborg Håndbold har Niels Guldborg været halvanden måned i Tanzania som et led i sin uddannelse, hvor han læser til lærer i Aarhus. Men håndbolden har ikke været gemt helt af vejen, for ved siden af studierne er han også assistenttræner for Jyllandsserie-holdet i AGF Håndbold.

Mere blod på tanden

Indtil videre er aftalen, at Niels Guldborg skal hjælpe til hos Skanderborg Håndbold en lille måneds tid. Selv tror han ikke, det ville give mening at blive der sæsonen ud.

”De har tre keepere nu, og jeg har også en forpligtelse i AGF Håndbold. Men det her giver mig en god indikation af, hvad fremtiden kunne byde på. Hvis det fortsætter, som jeg har det nu, så har jeg i hvert fald fået blod på tanden til at spille noget mere håndbold. Helst på ligaplan, men det handler jo om at have niveauet til det, så 1.division kunne også godt være spændende. Men energi og glæde kan også føre én langt, og det har jeg i hvert fald en masse af”, slår Niels Guldborg fast.

Niels Guldborg

Heidi M. Eskildsen