Nikolaj Øris – manden med skægget

Mange kender ham som en talentfuld højre back på Bjerringbro-Silkeborgs ligamandskab, men de fleste kender ham nok som ”ham med skægget”. Det er dog efterhånden et stykke tid siden at vi har set Nikolaj Øris Nielsen på håndboldbanen i en hel sæson, hvor skader har stået i vejen for det helt store gennembrud.
 

Håndbold byen Bjerringbro.

Selvom der i dag ikke længere spilles ligahåndbold i Bjerringbro, så er Nikolaj ikke i tvivl om at hans egen kunnen skyldes de rammer han havde som helt ung. I alle hans ungdomsår har han haft talentfulde trænere, gode træningsfaciliteter, muligheden for at konkurrere med andre og nogen at se op til. Claus Flensborg, Heins Kart Pedersen og Rasmus Søby har alle spillet højre back i Bjerringbro, mens Nikolaj selv spillede ungdomshåndbold i klubben.

 

”I Bjerringbro har det altid været sådan at enten var man interesseret i biler og mekanik, eller også så var man at finde i hallen. Jeg var altid det sidste. Når jeg var hjemme så var det for at spise eller sove. Hver weekend blev brugt på at spille håndbold og hvis ikke jeg selv skulle spille, så overværede jeg alle de andre kampe der var at se. Man kan vel godt sige at hallen var mit andet hjem, siger Nikolaj”.

 

I dag er det Nikolaj som inspirerer andre unge spillere i Bjerringbro til at blive gode håndboldspillere. I næste sæson skal han være en del af klubbens U14-hold, noget som der med garanti bliver sat pris på i moderklubben, Bjerringbro FH.

 

 

En del af Øris-familien.

Hvis man vælger at se lidt nærmere på Nikolaj og hans to ældre brødre, Mads(håndboldspiller i Bjerringbro-Silkeborg, red.) og Mikkel(håndboldspiller i Århus Håndbold, red.), så har de det tilfælles at de alle sammen har en ”sjov” arm, som Nikolaj selv siger det. Mads og Nikolaj er bagspillere og især kendte for deres stående skud, hvor Mikkel i stedet er at finde på fløjen, hvor han har voldt mange keepere udfordringer med at læse hans skud.

 

Nikolajs teori er, at da de alle sammen boede hjemme i Bjerringbro, så havde de i familien et værelse der var tilegnet fællesaktiviteter. I indgangen til værelset befandt drengene sig ofte. Her stod de og spillede skumhåndbold, hvor det gjaldt om at score på hinanden. En stod i døråbningen og var keeper, mens de andre så skulle se om de kunne score. Der var fantasifulde udfald og masser af idérige indfald til hvordan man kunne score på hinanden, for som bekendt er drengene jo ikke de mindste i verden. Netop legen og finterne, som var en del af skumhåndbolden, er Nikolaj overbevist om har været med til at udvikle den skudteknik, som de alle tre har i dag.

 

Derudover så var der også altid et konkurrence element i alt hvad der skulle foregå i hjemmet. Det var både når der blev spillet skumhåndbold, løbet en tur eller spillet bordtennis. Tro det eller lad være, så konkurrerede drengene også i hvem der kunne sjippe flest gange! Viljen til at ville vinde blev derfor en naturlig del af drengenes opvækst og er derfor også en del af deres kunnen på håndboldbanen i dag.

 

”Det er klart at den interne konkurrence, som vi har haft som brødre, har været med til at styrke os i forhold til vores sport. Der har været sejre, men bestemt også nederlag, som har været med til at gøre mig til den jeg er i dag. Det er ikke nemt at være den yngste, men det betyder heller ikke at det skal være nemt at være den ældste, siger Nikolaj med et smil på læben”.

 

Skaderne.

Første gang Nikolaj blev alvorlig skadet var tilbage i 2010. Her blev et hændelig sammenstød med Benjamin Jacobsen fra Skanderborg Håndbold, årsagen til et overrevet ledbånd i hans venstre arm. Herefter fulgte en længere genoptræningsperiode, hvor ledbåndet fik lov til at vokse sammen af sig selv.

 

Uden at være kommet ordentlig i gang efter hans skadesforløb, fik Nikolaj et overraskende comeback for Bjerringbro-Silkeborg, imod Nordsjælland på hjemmebane, i slutspillet i sidste sæson. Ledbåndet mærkede Nikolaj ikke så meget til, men han begyndte dog at få problemer med sin hofte. Problemerne udmøntede sig i smerter, ubehag og deciderede udfordringer med at holde balancen når han f.eks. skulle ud af sengen. Værst var smerterne dagen efter kamp eller træning, hvorfor at han under slutspillet stort set kun spillede kampe

 

Direkte adspurgt til hvorfor han spillede kampene svarer Nikolaj:

 

”Armen var helet, og lysten til at komme tilbage på banen var enorm! Resten af sæsonen gik det egentligt fint med armen, men det hårde program i slutspillet, var resten af kroppen ikke klar til. Jeg havde haft 3-4 måneders pause, hvor jeg ikke havde kunnet konditionstræne, da jeg gik med en skinne, men sige nej til finalekampene kunne jeg altså ikke.”

 

Efter to kampe imod AG København om danmarksmesterskabet, hvoraf den ene kamp blev overværet af over 34.000 mennesker i Parken, fik Nikolaj endelig mulighed for at hvile og pleje sin krop. Der gik dog ikke lang tid, før at han skulle spille håndbold igen. Denne gang med U25-landsholdet i Brasilien, hvor tre testkampe mod Brasiliens A-landshold var på programmet.

 

 

Efter en tiltrængt sommerferie var Nikolaj så småt klar igen. Armen var oppe i omdrejninger og selvom han fortsat mærkede til sin hofte, hvor smerterne og irritationerne har forfulgt ham lige siden 2010, så startede han den nuværende sæson op på et højt niveau og blev belønnet med en udtagelse til B-landsholdet.  Nikolaj var faktisk så godt spillende, at han blev spurgt om han ville kunne holde til at deltage i en evt. slutrunde(EM i januar 2012, red.).  Men problemerne med hoften havde desværre taget til henover opstartsperioden, hvorfor Nikolaj meldte ud at han fysisk ikke ville være i stand til at deltage i den EM-aktuelle bruttotrup.

 

”Min krop var så presset, at det var en meget let beslutning at sige fra. Jeg var selvfølgelig glad for at have kæmpet mig ind i bruttotruppen, men derfra og til at komme med til EM, der var et stykke vej tilbage. Men når man ikke kan træne dagligt, må man se sandheden i øjnene, og det eneste rigtige var at sige fra, siger Nikolaj.”

 

I en kamp imod Sønderjyske blev Nikolaj desværre skadet på ny. Endnu engang er det hans venstre arm det er galt med og det viser sig at han har revet ledbåndet over igen. Denne gang skal der en operation til, hvilket han gennemgår den 22. december på Viborg Privathospital af én af Danmarks allerbedste albuespecialister.

 

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at være skadet og for Nikolaj har det efterhånden også sat sine spor. Et ledbånd der er sprunget er én ting, det er noget man kan forholde sig til, specielt når man kan mærke at der sker fremskridt i løbet af genoptræningsperioden, siger Nikolaj.

 

Noget helt andet er problemerne med hoften, som er den største bekymring lige nu. Endnu har han ikke fået en afklaring på hvad der er galt med hans hofte, det eneste han ved er at han fortsat har ondt i den når han har spillet eller trænet. Smerterne har dog ikke stoppet ham i at spille håndbold igen, for som de fleste nok har bemærket er han nu tilbage på håndboldbanen for Bjerringbro-Silkeborg, senest i DM-revanchen imod AG København.

 

At ”ham med skægget” nu er blevet til ”ham der tidligere havde skæg” er der i øvrigt en sjov lille historie omkring. For mens vi snakkede med Nikolaj for at lave denne artikel, så fik han en sms fra hans navnebror, Nikolaj Jacobsen. De havde nemlig begge to lavet et væddemål med Nikolaj Jacobsens datter omkring, hvorvidt hendes hold kunne vinde det danske mesterskab for U10-piger.

 

For Nikolaj Øris Nielsen betød det at han måtte fjerne sit skæg, da pigerne gik hen og vandt mesterskabet. Hvad Nikolaj Jacobsen skulle gøre meldte historien ikke noget om.